Hej alle sammen!
Jeg tjekkede lige kommentarene til min give-away, og så så jeg at Christina (du kan tjekke hendes blog her) havde nomineret mig til Liebster Blog Awards! Aaaah! Jeg kan slet ikke tro det, tusind tak! Hvis I ikke ved hvad det handler om, kan jeg lige hurtigt forklare det.
Man kan blive nomineret hvis man har under 200 faste læsere. Først skal man skrive 11 fakta om sig selv, så skal man svare på 11 spørgsmål, som den person der har nomineret dig har skrevet, og til sidst skal man selv nominere 11 blogs og stille 11 spørgsmål til dem.
Her er de 11 facts om mig, som I, nok, ikke ved:
- Jeg har en (højtelsket) kat.
- Jeg fik en depression i 3. klasse.
- Jeg spiller klaver.
- Min største drøm er at bo i Los Angeles, og blive gademusikant der.
- Mine yndlings tv-serier er "Pretty Little Liars" og "The Hills".
- Jeg har gået på forfatterskole, og skal starte igen, her til august.
- Jeg kan være utrolig stædig.
- Jeg læste alle Twilight bøgerne, og den officielle illustrerede guide, før jeg fyldte 11 år.
- Mine største idoler er Robert Pattinson og Kristen Stewart.
- Min livret er sushi.
- Jeg ønsker mig et Polaroid kamera til jul (ja, det har jeg allerede planlagt, haha!).
Og her er svarene på de spørgsmål Christina har skrevet:
Hvordan fandt du på ideen til din blog? - Jeg vidste at jeg ville lave en blog, og så sad jeg bare foran computeren, og fandt på tingene 'as they came along'. Det startede som en impulsiv idé, faktisk. Jeg har før lavet blogs, som totalt fejlede, fordi jeg var for doven til at skrive på dem, men jeg nægtede at lade det ske med denne her!
Hvad er det bedste ved din blog? - Hmm... Jeg tror, at det er en god fordel, at jeg skriver om meget relevante ting. Altså, jeg køber ikke over-dyre Chanel produkter, eller tager på ferie i Kina hvert år. Jeg er en normal pige, med et normalt liv og en ikke så normal tankegang. - Haha!
Hvor finder du mest inspiration? - Det ved jeg faktisk ikke helt. Jeg får tit meget inspiration ved at gå ind på weheartit.com, og se hvilke billeder der er på forsiden, og klikke lidt rundt. Udover det, finder jeg tit på gode ideér til historier og blogindlæg, ved at være sammen med mine nærmeste, høre om deres liv og deres drømme, og bare være underlig.
Nævn 3 ting du hader? - Grove mennesker, at have en tom pung og muggen mad.
Har du nogensinde overvejet at stoppe med at blogge? Nej, ikke på denne blog. Det kommer jeg, forhåbentlig, heller ikke til i lang tid.
Hvad kunne du tænke dig at lave i fremtiden? - Jeg vil rigtig gerne lave noget kreativt. Sanger, skuespiller og forfatter er mine største karriere-drømme.
Har du overvejet at ændre noget drastisk på din blog, hvis ja - hvad? - Nej, ikke rigtig. Ikke ændre noget, mere finde på nye ting.
Kender din familie, venner, klasse osv. til din blog? - Min mor kender til min blog, og jeg har da også sendt et par links ud på Facebook, men ellers tror jeg ikke at andre er så interesserede, faktisk.
Hvis ja, hvordan reagerede de, hvis nej, hvorfor ikke - Altså, de få venner jeg har fortalt det til, var ret ligeglade. Jeg tror ikke helt at de havde styr på det der med blogging-verdenen, hvilket jeg totalt forstår.
Din yndlingting på dit værelse? - Jeg elsker næsten alt på mit værelse, så jeg har ikke en specifik favorit ting. Men jeg har nogle gamle, hyggelige ting, som jeg købte i en antik-forretning i Sverige, som jeg er helt vild med!
Hvilken butik/sted handler du mest? New Yorker og Only er mine yndlingsbutikker, så dem handler jeg tit i. Dog tror jeg faktisk at jeg køber flest ting fra H&M.
Okay, her er så de 11 blogs jeg nominere:
inked-fashion.blogspot.dk/
nannalow.blogspot.dk/
picturingthememories.blogspot.dk/
sharethatlife.blogspot.dk/
the-classic-elegance.blogspot.dk/
millahbloggernu.blogspot.dk/
monica-lbs-blog.blogspot.dk/
caranle.blogspot.dk/
myhouseins.blogspot.dk/
loppelaekkerier.blogspot.dk/
notanotherteenageblogemma.blogspot.dk/
Og spørgsmålene til dem:
Hvornår startede du med at blogge?
Hvem er din yndlingsblogger?
Har du en 'drøm' med din blog? Altså, et mål eller lignende?
Hvilket indlæg du har skrevet synes du er dit mest vellykkede?
Har du et bestemt antal faste læsere du drømmer om at komme op på?
Hvad gør at din blog er anderledes end andres?
Hvad synes dine forældre om at du blogger?
Da du først startede din blog, hvad skulle den så oprindeligt handle om?
Hvad fik dig til at starte en blog?
Hvad er én ting som du er helt sikker på at dine læsere ikke ved om dig?
Hvad er din fremtidsdrøm?
Husk at jeg holder en give-away, som kører indtil 1. september!
Hav en dejlig dag!
Knus,
Signe.
Du er nomineret til Liebster Blog Awards 2012!
SvarSletfå mere af vide på min blog Ditsen2295.blogspot.com